To barselsvikariater i et selvejende dagtilbud
Høj faglighed, søde børn og gode kollegaer
Børnegården Sct. Anna, Skt. Annagade 34, 8000 Aarhus C søger to uddannede pædagoger til henholdsvis børnehave- og vuggestueafdelingen.
To af vores dygtige pædagoger har været så heldige at skulle have børn i efteråret. Vi søger derfor to nye fantastiske pædagoger som deres barselsvikarer. Det er begge med start 1. august.
Børnegården Sct. Anna er et selvejende dagtilbud med driftsaftale med Aarhus Kommune. Bestyrelsen, som er arbejdsgiver, består af 7 forældrevalgte medlemmer og 2 ansatte pædagoger. Som selvejende dagtilbud har vi en stor grad af selvbestemmelse og kort vej fra medarbejder til ledelse. Vi har meget tilfredse forældre og medarbejdere, hvor der er en stor faglighed, høj jobtilfredshed og et godt arbejdsmiljø.
Vuggestuen er normeret til 48 børn fordelt på fire stuer og med 16 ansatte. Børnehaven er normeret til 66 børn fordelt på tre aldersintegrerede grupper og 12 ansatte. Der er to pædagoger på hver stue, samt en pædagogisk leder i hver afdeling, så der er gode muligheder for faglig sparring i hverdagen. Der er tæt samarbejde mellem børnehave og vuggestue, hvilket blandt andet betyder, at vi åbner sammen, holder pauser sammen og har fælles kompetenceudvikling. Personalegruppen består af mænd og kvinder i alle aldre. Vi har fokus på forskellighed og mangfoldighed når vi ansætter nye pædagoger. Herigennem kan vi sikre en livsduelig og spændende organisation og vi kan give målgruppen et nuanceret tilbud.
I Børnegården Sct. Anna lægger vi vægt på høj faglighed, engagement, respekt, rum til at eksperimentere og udvikle, rummelighed og et sundt arbejdsmiljø. Vi arbejder ud fra tre pædagogiske pejlemærker, som er; alle børn skal have en Alfred, vi sender videre til et roligt nervesystem og børn skal leges ind i fællesskaber (du kan læse mere om dem på vores hjemmeside).
Vi har i mange år arbejdet med, at pædagogerne i huset udvikler og besidder særlige kompetencer indenfor særlige områder. Herved opnår vi en stor vidensbank i vores hus, som kolleger og forældre kan trække på og som kommer børnene til gavn.
Vi søger to fagligt velfunderet uddannede pædagoger. To personer som brænder for arbejdet med aldersgruppen og som vil være med til at udvikle og påvirke det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet med respekt for vores overordnede kultur og vores pædagogiske grundlag.
Vi søger to udadvendte, energiske personer, der kan igangsætte og følge pædagogiske processer til dørs. To personer, som har situationsfornemmelse, er proaktive i forældresamarbejdet, er rummelige, har et godt overblik, er visionære, har hjertevarme og humoristisk sans.
Læs mere om os på vores hjemmeside: www.sktannagade34.dk
Spørgsmål til stillingen kan rettes til dagtilbudsleder Morten Obel på telefon 41 85 72 44 eller mail: moro@aarhus.dk
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist 3/6 2023 kl. 8.00. Skriv tydelig om du søger begge eller kun den ene afdeling.
Samtaler forventes afholdt torsdag d. 11. juni 2026, om eftermiddagen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt relevante bilag.
31033
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere