Udviklingsorienteret pædagog søges til Lisbjerghus
Kan du styrke borgernes selvbestemmelse i at skabe et meningsfuldt hverdagsliv?
Om Jobbet:
Vi søger en ny kollega i vores tværfaglige team, som har faglige kompetencer ind i arbejdet med fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere. Din personlighed og lyst til styrkelse af det meningsfulde liv for vores borgere er afgørende faktorer.
På Lisbjerghus øver vi os i at have stærkt fokus på at styrke borgernes håb, drømme og ønsker – både de, der former hverdagen og de, der rækker længere ud i livet. Er du pædagog og brænder du for at arbejde recovery-orienteret, så er det måske dig vi søger.
Stillingen er på 37 t/uge. Det er dog muligt at tilpasse stillingens timeantal ud fra dine ønsker.
Bofællesskabet har 14 borgere i alderen 20-45 år med nedsat fysisk og kognitivt funktionsniveau og som derfor i varierende grad, har behov for støtte og hjælp ud fra en individuel tilrettelagt tilgang.
Nogle borgere er stort set selvhjulpne, med behov for støtte i dagligdagens struktur og aktiviteter. Nogle få borgere har brug for massiv hjælp til stort set alle praktiske og personlige gøremål f.eks. sondeernæring og mobilisering.
Borgernes behov kan f.eks. være støtte/hjælp til praktiske opgaver - oprydning i egen lejlighed, hjælp til økonomi, personlig hygiejne, kontakt og ledsagelse ifm. læge og tandlægebesøg m.m.
Vi ønsker, at du med din pædagogfaglige tilgang kan bidrage ind i beboernes daglige aktiviteter. Borgernes udfordringer og støttebehov er meget forskellige. Du skal kunne bidrage med øget opmærksomhed på udvikling af borgernes funktioner, når du sammen med kollegaerne f.eks. skal tage højde for borgernes kognitive vanskeligheder, psykiatriske diagnoser, autisme, syns- og hørehæmning, spasticitet og/eller bevægelseshæmning eller mangelfuld sansebearbejdning.
De fleste borgere har hjemmedage og alle har mål/delmål for deres liv, som vi støtter dem i at opnå. Nogle borgere har arbejde, andre har aktivitetstilbud og nogle har det bedst med altid at være hjemme i vante omgivelser. Vi arbejder på tværs gennem faglig sparring/VISO-forløb med personale på borgernes aktivitetstilbud.
Du bliver en del af en tværfaglig medarbejdergruppe af pædagoger, pædagogiske assistenter, SOSU-hjælpere og assistenter, terapeuter, omsorgsmedhjælpere, nattevagter, rengøring og 1 afdelingsleder.
Vi er desuden uddannelsessted for pædagoger, pædagogiske assistenter og SOSU-assistenter. Fælles for alle på Lisbjerghus er, at vi brænder for arbejdet med borgerne og deres pårørende.
Arbejdstiden ligger alle ugens dage i skiftende dag-, aften- og mellemvagter i tidsrummet mellem 07.00-22.30. Da vi er et døgndækket tilbud, vil der også være weekendarbejde.
Jul, nytår, helligdage og sommerferie planlægges særskilt.
Din faglige profil:
Vi ønsker at du,
- har en pædagogfaglig uddannelse og har dine fagbriller på i alle aktiviteter omkring borgerne
- har erfaring med målgruppen eller nogle års erfaring som pædagog
- er god til at arbejde med struktur/overblik hos kognitivt udfordrede borgere
- har kendskab til forskellige kommunikationsformer og støttesystemer og ser vigtigheden i at forstå og aflæse borgernes signaler og nonverbale sprog.
- kan tænke i sansestimulerende aktiviteter
- kan bringe dine observationer omkring borgerne ind i personalegruppen
- er kreativ og kan igangsætte relevante og stimulerende aktiviteter for borgerne
- har lyst til et tæt pårørendesamarbejde og forstår vigtigheden af dette
- bidrager til det gode arbejdsmiljø
- befinder dig godt i et tværfagligt team
- kan tage initiativ, men kan også kan lide at arbejde selvstændigt.
- tager ansvar i den fælles opgaveløsning – også når det ikke er fag-fagligt.
- er fortrolig med IT og ser dokumentation som en vigtig del i arbejdet med kommunikationssvage borgerne
- arbejder med udgangspunkt borgernes delmål, ønsker og behov
Din personlige profil
- Du er mødestabil, fleksibel og robust.
- Du er motiveret for at gøre en forskel for mennesker med varigt nedsat funktionsevne.
- Du er løsningsorienteret og evner at finde alternative løsninger.
- Du har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt.
- Du tror på den gode intention i andres handlinger, men tør samtidig stille spørgsmål til det, du ser – og du tør udfordre ”vi plejer at”.
- Du er nærværende og har god humor.
- Du er jordnær med et positivt menneskesyn, der kan inspirere dine omgivelser.
- Du kommunikerer med ordentlighed overfor både borgerne, pårørende, kollegaer og leder.
- Du er villig til at varetage de forekommende praktiske opgaver der er i et botilbud, herunder pleje-/omsorg.
- Du villig til også at arbejde weekender og aftener.
Kan du se dig selv i ovenstående, så glæder vi os til at modtage din begrundede ansøgning, hvor vi ønsker at du beskriver hvordan din fagprofil vil passe ind hos os.
Derfor skal du vælge os:
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret fællesskab, hvor vi arbejder målrettet med recovery-orienteret rehabilitering, hvilket betyder, at vi understøtter borgerne i at tage roret i eget liv – med udgangspunkt i deres håb, ønsker og drømme.
I Bofællesskabet Lisbjerghus kan vi bl.a. tilbyde
- De sødeste beboere og de rareste kollegaer
- Et godt og respektfuldt pårørendesamarbejde
- En arbejdsplads med fokus på tværfagligt samarbejde
- Gode fysiske rammer, have og en skov i gåafstand
- Stor selvstændighed i opgaveløsning og indflydelse på opgaverne
- Kontinuerlig faglig sparring i personalegruppen
- Gode muligheder for faglig udvikling, kurser og supervision
- Et stærkt kollegialt fællesskab
- En arbejdsplads med høj faglighed og et stærkt værdigrundlag med udgangspunkt i Fælles Fagligt Fundament
- En kultur, hvor borgerens perspektiv er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anja Dissing på telefon +4541854835.
Ansøgning
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Anja Dissing, afdelingsleder
Tlf.nr.: 41854835, mail: anjdi@aarhus.dk
Stillingen ønskes besat pr. 1/3-26 men gerne tidligere.
Ansøgningsfrist: fredag d. 16/1-26
Samtaler forventes afviklet: 20/1-26 mellem kl. 08.00-15.00
Om Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne
Center for Socialpædagogiske tilbud til voksne (CSV) rummer tilbud til borgere med forskellige grader af udviklingshæmning i kombination aldrig, psykiatri og hjerneskade. Vi står på vores faglige udviklingsplan, Borgeren ved Roret og Det Fælles Faglige Strategi i Voksne, Job og Handicap. Vi ser altid mennesket før handicappet, og vi arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse, hvor handicappet altid ses i en kontekst, og udvikling som noget der sker i sociale sammenhænge, ofte i ryk og afhængigt af livsfaser.
Vores indsatser har altid borgerens livsmestring som udgangspunkt ud fra en tilgang om, at alle kan lære og udvikle sig, og at vi skal støtte gennem målrettede og virksomme metoder, herunder ASK, KRAP, LA2(U) og Åben Dialog. Vi indgår altid i et ligeværdigt samarbejde med borgerne, og har fokus på deres håb, ønsker og drømme, og det tilstræbte indefra-perspektiv.
Borgerens ønsker, håb og drømme er også afgørende i ansættelse af nyt personale, og de er en tydelig og vigtig stemme ind i ansættelsesprocessen – både før, under og efter.
29586
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere