Ungecenter Social og Fællesskaber søger ny afdelingsleder
Vil du være med til at sikre høj faglig kvalitet og udvikling i arbejdet med socialt udsatte og psykisk sårbare unge?
Ungecenter Social og Fællesskaber (USF) søger en ny afdelingsleder med tiltrædelse d. 1. februar 2026.
Vores nye afdelingsleder skal være personaleleder for en afdeling med 15-20 medarbejdere og 1 koordinator, som alle har en socialfaglig baggrund. Afdelingen har placering på Skanderborgvej 156, hvor der er kontorer og gode mødefaciliteter.
Som afdelingsleder vil du referere til centerchefen og blive en del af centerets samlede ledergruppe, som sætter retning for organisationens økonomiske og faglige udvikling.
Som afdelingsleder vil du have:
- Personalemæssig ledelse af en afdeling
- Tæt sparring med centerchefen og centerets øvrige ledergruppe
I centeret er vi på tværs af afdelingerne optaget af koblingen mellem social- og beskæftigelsesområdet, og vi arbejder altid mod at flytte unge tættere på uddannelse eller beskæftigelse. Vi arbejder primært under lovgivningen i barnets lov bl.a. §114.2 Ungestøtte, §114.2.1 Fast kontaktperson, §32.1.4 Praktikophold med godtgørelse og §32.1.5 Familiebehandling.
Din profil:
Vi søger en ambitiøs leder, som:
- Sætter kerneopgaven øverst for afdelingen
- Bringer medarbejdernes kompetencer i spil og prioriterer centerets fortsatte faglig udvikling.
- Ønsker at være en del af et fagligt fællesskab både i afdelingen og i centeret som helhed.
- Er proaktiv og drivende på løbende udviklingsinitiativer og projekter
- Er omstillingsparat og skaber grundlag for stabil drift
- Ønsker at bidrage i udviklingen af afdelingen og centeret
Det er fordelagtigt men ikke et krav, at du har en faglige baggrund med følgende:
- Erfaring med drift- og personaleledelse
- Faglig relevant uddannelse samt viden om og erfaring med pædagogisk arbejde med socialt udsatte og psykisk sårbare unge.
- En ledelsesstil som er anerkendende, inddragende og lyttende, samt kompetencer til at skabe et positivt arbejdsmiljø med psykologisk tryghed.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, kan du kontakte centerchef Trine Nedbo på telefon på 30 91 01 71.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 30-11-2025
Vi forventer, at 1. samtale finder sted d. 10.12.2025
30-11-2025
28863
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere