Vi leder efter en sosu-hjælper til aftenvagt, der vil bidrage med faglighed, nærvær og godt humør – Distrikt Nord, team Vejlby, Aarhus kommune
Om jobbet:
Pleje og Rehabilitering Vejlby søger en engageret og faglig dygtig SOSU-hjælper til vores tværfaglige aftenvagts-team.
Du brænder for den nære kontakt med borgerne og sætter pris på et godt samarbejde med kolleger på tværs af faggrupper. Du har øje for, hvornår borgeren skal støttes til selv at klare sig – og hvornår der er brug for omsorg og pleje. Rehabilitering falder dig naturligt.
Kandidatens profil:
Vi søger en kollega, der:
- Har en uddannelse som social- og sundhedshjælper
- Er god til at holde overblik og kan skifte retning, når aftenen byder på både planlagte og uforudsete opgaver
- Trives med at arbejde tæt sammen med både borgere, kolleger og pårørende
- Sætter borgerens livskvalitet og selvbestemmelse i centrum
- Har kendskab til dokumentationssystemet CURA – eller lyst til at lære det
- Motiveres af at støtte borgere i at klare sig selv så vidt muligt
- Er en holdspiller, som bidrager til fællesskabet og deler faglig viden med kollegerne
Derfor skal du vælge os:
Hos Pleje og Rehabilitering Vejlby er det vores klare mål at skabe de bedste rammer for både borgere og medarbejdere. Vi arbejder tæt på borgerne i deres eget hjem og har fokus på omsorg, respekt og faglighed.
Vi tilbyder:
- Et fagligt stærkt og socialt team med plads til både grin og sparring
- Et arbejdsmiljø med tillid, medindflydelse og højt til loftet
- En arbejdsdag med variation, hvor du får ansvar og mulighed for at tage initiativ
- Mulighed for at deltage i sociale fællesarrangementer - vi har et aktivt festudvalg
- En god balance mellem arbejdsliv og fritid – vi tror på, at overskud smitter
- En grundig introduktion og oplæring sammen med vores kompetenceudviklere
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt.
Om afdelingen:
I team Vejlby er alle på holdet vigtige – vi har forskellige roller, men vi løfter i flok for at sikre høj kvalitet og gode oplevelser for borgerne.
Vi er et stort team, der for nyligt er opstartet med faste kontaktteams, hvilket vi også praktiserer i aftenvagten.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.10.2025 eller snarest muligt
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen eller vil du høre mere om hverdagen hos os, så er du altid velkommen til at kontakte os eller komme på besøg. Ring blot på forhånd og lav en aftale med Christina Schultz Rasmussen (leder) tlf. 20525705
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 22.09.2025
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning snarest muligt.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
28172
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere