Vi mangler en medhjælper i vores vuggestue
Om jobbet:
Hos os arbejder vi i et team omkring vores 14 vuggestuebørn. Vores daglige aktiviteter, ture samt fri leg foregår i små grupper på tværs af stuerne. Vi oplever, at denne måde at strukturere os på, giver os tid til nærvær og omsorg til det enkelte barn. Til spisning og samling er børnene delt i to faste grupper.
Udover dig, er der ansat 1 pædagog og 2 medhjælpere.
Vi ønsker, at du er med til at vedligeholde vores struktur og deltage i en varm og fællesskabsorienteret kultur, hvor der også vil være mulighed for at sætte dit eget præg på dagligdagen og læringsmiljøerne. Vi arbejder ikke med ”sådan plejer vi at gøre”, men er åbne for nye ideer og tiltag.
Vores hverdag er ikke altid forudsigelig, men vi kan garantere et job med dejlige børn og voksne omkring dig.
Vi søger en medhjælper til vores vuggestue. Stillingen på 37 timer om ugen.
Stillingen er en fast stilling med start 01.08.2025
Din profil:
Vi søger en der:
- er selvstændig, initiativrig og fleksibel
- at du er varm, empatisk og nærværende i relation til barnet
- tør bede om hjælpe og er hjælpsom overfor dine kollegaer
- er imødekommende overfor forældrene
- har et godt humør og er nysgerrig på vores praksis
- har lyst til at lære hele huset at kende og bidrage til det gode arbejdsmiljø
- kan tage ansvar og har et godt overblik
- er fysisk og psykisk robust
- er mødestabil og fleksibel i forhold til mødetider
- kan sætte sjove aktiviteter i gang sammen med børnene
Der er en del praktisk arbejde forbundet med jobbet, så det skal man også være klar til.
Derfor skal du vælge os:
- Vi vægter nærvær og omsorg for det enkelte barn. Vi prioriterer at arbejde i mindre grupper, da det giver god mulighed for at imødekomme det enkelte barns behov, samt at arbejde med relationer børnene imellem.
- Vi har et godt samarbejde med vores forældre, og vægter dette højt, da vi mener, at det er en af grundstenene for at skabe bedst mulig trivsel for deres barn.
- Som kollegaer bestræber vi os på at være fleksible overfor hinanden og at passe godt på hinanden, da vi tror på, at det gavner både vores arbejdsliv og vores privatliv. Vi værner om vores gode psykiske arbejdsmiljø.
- Du får indflydelse, ansvar og mulighed for at stå for det, som du brænder for.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Malene Bjerre mobil: 20533687
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 11.07.2025
Vi forventer, at afholde samtaler løbende.
Om os
Kometen er en integreret daginstitution normeret til 14 vuggestuebørn og 24 børnehavebørn. Vi er én af afdelingerne i Brabrandsøens Dagtilbud.
Vi er placeret tæt på Naturcenteret Sølyst, som vi er flittige brugere af, ligesom vi ofte bruger de nærliggende legepladser. Vi har derudover en lille nærliggende skov med en sø, hvor vi tit lægger vejen forbi.
Vi ser os selv som en mangfoldig institution og har en blandet personalegruppe, både hvad angår køn og alder.
I Kometen vægter vi børnenes positive udvikling og det gode børneliv, og vi har fokus på at skabe gode rammer for børnenes leg, læring og udvikling i samarbejde med deres forældre.
Adresse: Louisevej 35 a, 8220 Brabrand
27690
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere