Vi søger faglærte og ufaglærte afløsere til Pleje & Rehabilitering i Solbjerg og Mårslet, Aarhus Kommune
Sommeren er ved at være forbi, men behovet for dygtige afløsere er fortsat stort. Derfor søger vi både faglærte og ufaglærte afløsere, som har erfaring med pleje og omsorg. Har du erfaring fra hjemmeplejen – og gerne fra Aarhus Kommune – er det en stor fordel.
Hos os bliver du en vigtig del af hverdagen for vores borgere. Du hjælper med pleje, omsorg og praktiske opgaver i borgernes eget hjem og er med til at skabe tryghed, kvalitet og kontinuitet.
Vi søger dig, der:
- Er ansvarsbevidst og stabil
- Møder borgerne med respekt og nærvær
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå godt i et team
- Kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Har lyst til at arbejde med ældre mennesker
- Har kørekort (B) og kan cykle
Vi søger blandt andre:
- Social- og sundhedshjælpere
- Social- og sundhedsassistenter
- Sygeplejestuderende, medicinstuderende og andre med relevant sundhedsfaglig baggrund
- Ufaglærte med relevant erfaring fra pleje- og omsorgsområdet
Hos os får du:
- Faste teams og kendte kolleger
- Et stærkt kollegialt fællesskab
- Fleksibilitet via vagt-app
- Mulighed for at tage vagter, der passer til dig
- En arbejdsplads med fokus på faglighed, kvalitet og udvikling
Grundig oplæring og introduktion
Det er vigtigt for os, at du føler dig godt klædt på til opgaven. Derfor får alle nye afløsere et grundigt introduktionsforløb med oplæring og følgevagter, så du bliver fortrolig med både opgaverne, borgerne og vores arbejdsgange, inden du arbejder selvstændigt.
Du skal kunne afsætte 5-10 hverdage til oplæring.
Om os
Team Solbjerg og Mårslet dækker hjemmeplejen i det sydligste Aarhus og består af cirka 50 medarbejdere fordelt på dag- og aftenvagt.
Vi arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer for borgernes liv i eget hjem – og vi har brug for flere gode kolleger på holdet.
Tjenesten ligger inden for det døgndækkede område og er fortrinsvis i dagvagt, med mulighed for aftenvagt efter ønske.
Har du erfaring fra plejeområdet og lyst til at blive en del af vores team? Så hører vi meget gerne fra dig.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt: Hurtigst muligt - vi ansætter løbende
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Viceleder Jeanette Holst Tlf. 41857909 Email: jeboh@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 06.09.26 - vi afvikler jobsamtaler løbende
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
31897
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere