Viceforstander med flair for vagtplanlægning til Engsøgård Plejehjem
Viceforstander med flair for vagtplanlægning søges til Engsøgård Plejehjem
Hvorfor skal du søge denne stilling
Har du et stort hjerte for vagtplanlægning og drift og er du klar til et spændende og udfordrende job i et velfungerende hus med gode kolleger og godt teamwork - så skal du søge denne stilling.
Vi søger en viceforstander der både er struktureret og trives med at få opgaverne løst hurtigt og effektivt, når de opstår, naturligvis med fokus på høj kvalitet.
Du ser dig selv som dygtig til vagtplanlægning og drift og har erfaring med ressourcestyring og kan skabe orden og overblik samtidig med at du er til stede og engageret i både de daglige arbejdsopgaver og i kontakten til beboere og personale.
Om Engsøgård Plejehjem
Engsøgård Plejehjem er smukt beliggende direkte ned til Brabrand Sø, og består af 32 boliger.
Plejehjemmets personale består af engagerede og fagligt stærke medarbejdere, som arbejder seriøst og indlevende ud fra et personcentreret borgerperspektiv. Vi er præget af mangfoldighed, hvad angår både beboer- og medarbejdersammensætningen, hvilket afspejler det omkringliggende lokalsamfund og giver en god dynamik i hverdagen.
Alle medarbejdere har et vigtigt medansvar for at sikre trygge borgerforløb og en dejlig hverdag via en stærk, tværfaglig indsats kendetegnet ved kontinuerligt forbedringsarbejde og understøttelse af stjernestunder i dagligdagen for vores kære beboere.
Med den nye Ældrelov lægger vi høj grad vægt på at skabe et trygt, værdigt og meningsfuldt hverdagsliv for vores beboere. Vi arbejder personcentreret med beboeren i centrum og vi fokuserer ikke kun på den fysiske plejeopgave, men tager også hensyn til beboernes psykiske, sociale og emotionelle trivsel med respekt for, hvad der giver mening og samtidig understøtter livskvaliteten for den individuelle beboer.
Som viceforstander gør du en forskel, fordi du har lysten til at tænke personcentret i forhold til drift, trivsel, sundhed, glæde og forbedringer, der giver mening ind i hverdagen – og skabe plads til det, der er værdifuldt for beboerne, deres familie og venner samt for medarbejderne.
Et kig ind i din hverdag som viceforstander:
Dine opgaver vil spænde bredt og dagene vil sjældent være ens. Du kommer til at navigere i en somme tider uforudsigelig hverdag, hvor du både løser forskellige faste og ad hoc-opgaver:
- Din primære arbejdsopgave vil være tovholder på vagtplanlægning i OPTIMA
- Overordnet dagligt driftsansvar for planlægning, opfølgning og sparring på ressourceanvendelse og økonomistyring
- Understøtte den faglige udvikling hos medarbejderne og være en del af et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor du arbejder kompetenceunderstøttende
- Løfte den faglige kvalitet ved at sikre kvalitet i dokumentation og implementere nye arbejdsgange og metoder herunder vedligeholde og understøtte medarbejdernes kompetencer og faglighed i forhold til at arbejde personcentreret
- Dagligt arbejde med og deltage i arbejdsgrupper vedr. arbejdsmiljø, TRIO, forbedringsteam
- Sparre med plejehjemsforvaltningens kvalitetsudviklere om forbedringstiltag
- Være til stede i huset og understøtte et trygt og ligeværdigt arbejdsmiljø, være tydelig i din ledelse, synlig og tilgængelig for medarbejderne, samt deltage i tværfaglige møder
- Deltage i livet på plejehjemmet og være sammen med husets beboere og deres pårørende
- Mødes med det øvrige ledelsesteam i distriktet og plejehjemschefen for distrikt Midt Vest. På møderne præsenteres vi for nye tiltag og indsatser og har faglige og ledelsesmæssige drøftelser
Som viceforstander vil du desuden understøtte forstanderen i det kontinuerlige arbejde med blandt andet at:
- Fastholde fokus på at beboerne er i centrum og oplever sig set og hørt og respekteret
- Sikre at plejehjemmet danner rammen om en meningsfuld tilværelse for beboerne, deres familier og venner
- Skabe en arbejdspladskultur præget af en stærk faglighed, rummelighed, trivsel, psykologisk tryghed og højt til loftet.
Som din nærmeste leder er forstanderen åben overfor dine gode ideer. I vil have faste sparringssamtaler, hvor I gennem ærlig og åben dialog vender muligheder og ideer.
Hvis du vil høre en forstander og en plejehjemschef fortælle, så klik ind på linket her:
Bliv forstander i Aarhus Kommune - YouTube
Ledelsesrum og distrikt Midt Vest
Du refererer til forstanderen på Engsøgård plejehjem. Sammen leder I en kompetent medarbejdergruppe, hvor I både har et fælles ledelsesrum og ansvaret for hver jeres indsatser, baseret på både evner og motivation. Du vil bl.a. få taktstokken i forhold til vagtplanlægning, opfølgning på sygefravær, arbejdsmiljø mm. Den øvrige opgavefordeling mellem os som forstander og viceforstander, aftaler vi sammen efter din opstart.
Du vil desuden være en del af et større lederfællesskab i Ældre og Omsorg, distrikt Midt Vest, hvor vi i alt er 21 forstandere og viceforstandere som mødes ca. hver 14. dag. Her deles vi også om ledelsesopgaverne, da vi driver netværksledelse på tværs af vores distrikt og plejehjem.
Din profil
Vi lægger vægt på, at du:
- har en sundhedsfaglig baggrund, gerne på bachelorniveau
- har et godt overblik, arbejder struktureret og vedholdende og har flair for at skabe struktur,
- har erfaring med vagtplanlægning og gerne i OPTIMA og kan arbejde struktureret og vedvarende med blik for driften
- mestrer at være på forkant med og følge opgaverne til dørs
- betragter et godt samarbejde med pårørende og en høj medarbejdertrivsel som fundamentet for at understøtte at beboerne har et meningsfuldt hverdagsliv
- har et organisatorisk stærkt blik, trives med en meget stor berøringsflade og finder det naturligt at skabe samarbejdsrelationer på tværs af teams og medarbejdergrupper
- har kendskab til at arbejde i en kommunal organisation (gerne Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg),
- har erfaring med eller lyst til ledelse og glæder dig til indgå i et dynamisk ledelsesfællesskab
- kan understøtte kvalitetsarbejdet, fokusere på praksisnær læring og er tæt på medarbejderne
- har blik for, hvordan forskellige fagligheder kan sættes i spil og supplere hinanden sådan at du fremmer det tværfaglige samarbejde,
- har et godt humør og bidrager til et arbejdsmiljø, hvor smil og humor er en del af hverdagen.
Om stillingen
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt snarest eller 1. marts 2026.
Lønnen er minimum 547.614 kr. årligt, afhængig af din sundhedsfaglige baggrund.
For alle lønninger gælder at de er excl. pension.
Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation.
- Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Forstander Helle Skjoldager på telefon 21996977 eller mail srohe@aarhus.
Ansøgning:
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 14. januar 2026 og den 22. januar 2026
I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger
I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.
29173
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere