Viceleder med sundhedsfaglig baggrund søges til sundhedsenhed i Viby-Højbjerg
Viceleder med sundhedsfaglig baggrund søges til sundhedsenheden Viby-Højbjerg
Drømmer du om at understøtte ledelsesopgaven og bruge din sundhedsfaglighed, så vi lykkes bedst muligt? Har du flair for koordinering, og motiveres du af at arbejde med sundhed, hvor udgangspunktet er borgernes ønsker og behov? Så er du måske den viceleder, vi søger i sundhedsenheden Viby-Højbjerg.
Stillingsbeskrivelse
I sundhedsenheden i Viby-Højbjerg samarbejder vi tværfagligt og rehabiliterende med borgerne, så de kan leve et godt aktivt liv med så lidt hjælp som muligt. Vi tager hånd om de korterevarende borgerforløb og arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang. I forløbet med borgerne arbejder vi med udredning, udvikling og træning med det mål, at flest borgere bliver selvhjulpne igen. Vi lægger desuden vægt på relationer og samarbejde med omgivelserne og civilsamfundet, så den enkelte borger kan understøttes i at fortsætte det gode liv efter samarbejdet med os.
Om vicelederfunktionen
Sundhedsenheden Viby-Højbjerg bliver resultatet af en sammenlægning af to sundhedsenheder med tværfaglige og stærke hold af medarbejdere, når de nuværende Sundhedsenhed Viby-Stavtrup og Sundhedsenhed Holme-Skåde d. 1. februar 2025 sammenlægges til Sundhedsenheden Viby-Højbjerg. Som viceleder skal du understøtte lederen i etableringen af en samlet enhed med fælles kultur, fagligt udgangspunkt og tilgang til samarbejdet med borgere, kolleger og samarbejdspartnere. Derudover skal du understøtte den faglige udvikling, den daglige drift og det gode arbejdsmiljø i en enhed, hvor medarbejderne arbejder både dag, aften og weekend.
Som viceleder i sundhedsenheden hjælper du dagligt med at omsætte Sundhed og Omsorgs strategi – de fem ledetråde på en måde, så det gør en forskel for både borgerne, deres familier og venner samt medarbejderne. Du medvirker til sikre kvalitet, borgersikkerhed og ressourcestyring gennem systematisk arbejde med bl.a. kvalitetsforbedringer. Derfor er det en fordel med kendskab til Sundhed og Omsorg og vagtplanlægning, arbejdstidsaftaler, overenskomster og økonomi.
Du vil indgå i et netværk af ledere og viceledere, hvor du vil kunne hente sparring om de daglige opgaver og øvrige udviklingsspor. Du vil få et grundigt introduktionsforløb.
Vi tilbyder dig
- at være med til at præge etableringen af samlet sundhedsenhed
- mulighed for faglig og personlig udvikling i og med ledelsesopgaven
- en velfungerende arbejdsplads med høj faglighed og fokus på udvikling og sikker drift
- engagerede, dygtige kolleger og godt tværfagligt samarbejde
- et afvekslende job med mange kontaktflader
Om sundhedsenheden Viby-Højbjerg
I Sundhedsenheden Viby-Højbjerg dækker vi borgerforløb i områderne Holme-Skåde og Viby-Stavtrup.
I sundhedsenheden arbejder vi konkret med
- Sygepleje (SUL §138) – herunder også overdraget sygepleje
- Pleje og praktisk hjælp (SEL §83/83a)
- Genoptræning efter SEL §86.1
- Genoptræning efter SUL §140
- Forebyggelse og sundhedsfremme i tæt samarbejde med civilsamfundet
Vi arbejder med tillid, åbenhed og læring – og har fokus på frihed under ansvar i et tæt samarbejde mellem medarbejdere, leder og samarbejdspartnere. Vi er stolte af vores tværfaglige borgernære teams, og af at 70 % af de borgerforløb, vi modtager, bliver selvhjulpne.
Vi lægger vægt på, at du:
- har en stærk sundhedsfaglig profil gerne med terapeutfaglig baggrund
- har lyst til og energi til, på sigt at tage en lederuddannelse
- er teamplayer og kan arbejde tæt sammen med ledere og medarbejdere om at lykkes i hverdagen
- har god organisationsforståelse og har blik for helheder og sammenhængskraft
- har øje for drift og styrer ressourcer med sikker hånd
- reflekterer over egen praksis og skaber refleksion hos medarbejdere og kolleger
- bidrager aktivt til at skabe og fastholde et godt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk – både for kolleger og dig selv
- har fokus på borgersikkerhed, forbedringstiltag og rehabilitering
- bevarer overblikket i en travl hverdag
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 1. februar 2025
Lønnen er pt. minimum 522.212 kr. årligt, afhængig af din sundhedsfaglige baggrund (max 525.529 kr. årligt). For alle lønninger gælder, at de er excl. pension.
Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation.
Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt leder af sundhedsenheden i Viby-Højbjerg Kirsten Marie Kjær på telefonnummer 51 57 53 56 eller mail kik@aarhus.dk.
Ansøgning:
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 6. og 13. december 2024.
I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer, anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger 11. december 2024.
I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.
25183
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere