Vikar til det pædagogiske arbejde søges til bo- og aktivitetstilbuddet Snåstrup Vestergård
Gad vide om du har samme passion som os, og ønsker et spændende arbejde som vikar for pædagogiske medarbejdere?
Vores passion er at skabe mening og forandring for vores beboere så de hjælpes til et godt, indholdsrigt og meningsfuldt liv.
Vi mangler lige nu timelønnede vikarer, der kan træde til når det faste personale har ferie, er på kursus eller er syge. Vi mangler især vikarer der kan tage morgenvagter og/eller nattevagter. Men der vil også være aftenvagter.
Hvem er vi?
Snåstrup Vestergård er en ombygget gård der ligger på landet lidt udenfor Harlev.
Hos os bor borgere der er udviklingshæmmede. Det vil sige deres intellektuelle kapacitet er under gennemsnittet og de har reduceret selvstændighed og socialfunktion i forhold til alder. Nogle har udover deres udviklingshæmning også psykiatriske diagnoser og dobbeltdiagnoser. Nogle af vores borgere bor her med en dom til at bo på socialpædagogisk bosted. I Danmark er det sådan, at borgere der vurderes at være udviklingshæmmede i en eller anden grad, ikke kan dømmes til fængselsstraf, men kan dømmes til et ophold f.eks på Snåstrup Vestergård, hvor der gives hjælp og støtte til borgeren via en pædagogisk indsats. Her er pædagogisk personale til stede hele døgnet.
Her bor 20 borgere i alderen 21 til 55 år og her er en overvægt af mandlige borgere.
Vi har 40 fastansatte medarbejdere, og en fast gruppe af vikarer. Alle der komme på arbejde her, er oplærte til opgaven og kendt i huset og hos borgerne.
Hvad er opgaven:
Vi giver pædagogisk hjælp og støtte til vores borgere for at hjælpe til at skabe en struktureret, forudsigelig og meningsfuld hverdag.
Vi arbejder med at forbedre den enkeltes sociale og følelsesmæssige kompetence. Dette gøres gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet og omsorg.
Som vikar vil du også tage del i de praktiske opgaver såsom madlavning, rengøring og tøjvask.
Vi har ofte mulighed for at lave én til én støtte og samvær og aktiviteter ud af huset. Da vi ofte kører ud på ture, er det nødvendigt at du har kørekort, vi stiller biler til rådighed.
Vi arbejder med pædagogiske metoder som konflikthåndtering, LA2, KRAP og ÅD.
Hvad ønsker vi os af dig.
Du må meget gerne være uddannet pædagog, sosu-assistent, ergoterapeut, socialrådgiver eller lignende som ønsker sig nogle ekstra timer på arbejdsmarkedet, eller have praktisk pædagogisk erfaring.
Da vi har en kvindelig beboer fra Grønland, søger vi også en vikar der kan tale Grønlandsk.
Du må også gerne være studerende, og have lyst til at have et meningsfyldt arbejde udenfor dit studie.
Ansættelse:
Du vil blive ansat som timelønnet, og altså ikke på et fast timetal. Vagterne der er ledige bydes ud i et elektronisk system, hvor du vil have mulighed for at byde ind på de ledige vagter du ønsker.
Løn efter overenskomst.
Ansøgningsfrist d. 17/1 2025
Der vil blive indkaldt til samtaler løbende, så skynd dig at sende en ansøgning hvis du tænker det er noget for dig.
Vil du vide mere kan du ringe eller skrive til vores arbejdsplanlægger Rikke Nyborg Mortensen tlf. 41 85 98 87 eller afdelingsleder Line Julie Holck tlf. 41876746.
17-01-2025
25349
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere