VIL DU HAVE TID TIL DIN FAGLIGHED? PÆDAGOG SØGES TIL STÆRKT LÆRINGSFÆLLESSKAB?
Brænder du for at skabe udviklende læringsmiljøer for børn i alderen 0-6 år?
Vil du være en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor refleksion, samarbejde og pædagogisk kvalitet er i centrum?
Så er det måske dig, vi søger.
Vi søger en pædagog til en fast stilling med tiltrædelse senest 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Vi søger efter en der brænder for målgruppen, så vi er åbne for at høre om du ønsker at arbejde i vuggestue eller børnehave.
Om os
Børnehuset Moltkesvej er en del af Viby-Rosenvang Dagtilbud og rummer både vuggestue og børnehave med i alt 6 grupper.
Vi er fysisk opdelt, men arbejder bevidst med at skabe sammenhæng og fælles pædagogisk retning på tværs af huset.
Hos os møder du:
- Et engageret kollegafællesskab med høj faglighed
- En kultur, hvor refleksion, sparring og udvikling er en naturlig del af hverdagen
- Tydelige ambitioner om at styrke vores læringsfællesskab.
Vi er 25 medarbejdere med forskellige erfaringer og kompetencer, som arbejder tæt sammen om at skabe et trygt, udviklende og meningsfuldt børneliv.
Derfor skal du vælge os
- Hos os er faglighed ikke bare noget, vi taler om — det er noget, vi gør.
- Du bliver en del af en personalegruppe med mange uddannede pædagoger
- Du får tid til forberedelse — både individuelt og ugentligt i teams
- Du får mulighed for løbende faglig sparring og refleksion
- Dine pædagogiske overvejelser bliver taget alvorligt
- Vi tror på, at kvalitet i pædagogikken opstår gennem fælles refleksion og mod til at justere praksis.
Vores pædagogiske ståsted
Vi arbejder ud fra en ressource orienteret og relationel tilgang, hvor vi har fokus på:
- Børns trivsel, læring, udvikling og dannelse
- Deltagelsesmuligheder for alle børn i både planlagte aktiviteter og hverdagens rutiner
- At små pædagogiske greb, kan skabe store forandringer
- Vi ser os selv som et fællesskab, hvor børn, forældre og fagprofessionelle sammen samarbejder om at skabe et værdifuldt børneliv.
Vi søger dig, der:
- Har en stærk faglig identitet og lyst til at udvikle den yderligere
- Har lyst til at arbejde systematisk, reflekteret og målrettet
- Kan tage pædagogisk lederskab - og give følgeskab til dine kollegaer
- Er nærværende, engageret og tydelig i din praksis
- Ser værdien i samarbejde og bidrager aktivt til fællesskabet
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en holdspiller
- Indgår i et tæt og respektfuldt samarbejde med forældre og kollegaer
- Har et godt overblik og kan tag ansvar for at hverdagen kører.
- Kan se dig selv som en del af et helt hus
Da den ene af vores sprogvejleder har søgt nye udfordringer, vil vi kun se det som en fordel hvis du har en sprogvejleder uddannelse i rygsækken eller måske er i gang med en. Men dette er ikke et krav for at søge stillingen.
Praktisk
Vi er normeret til 90 børn (30 vuggestue, 60 børnehave) og har gode fysiske rammer både inde og ude.
Institutionen ligger i skønne Viby med gode muligheder for ture i nærområdet.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Nete Graugaard på tlf. 51 48 87 43.
Vi vil med glæde vise dig rundt i vores skønne hus.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 09.10.2026
Vi holder løbende samtaler og ansætter når den rigtige kandidat melder sig.
31822
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere