Vil du være med til at sætte dit præg på vores nybyggede hus? Pædagog søges til Børnehuset Tusindfryd
Om jobbet:
Stillingen ønskes besat d. 1. september eller snarest derefter og er en fast stilling i en af vores fuldintegrerede grupper med vores nysgerrige børn (1 - 3,5 år) og dygtige kolleger til at tage imod dig. Selvom din primære tilknytning bliver i en fuldintegreret gruppe, vil din opgave samtidig være at tage ledelse af storebørnsgruppen (med ca. 2,5 - 3,5 årige børn), som samles flere gange om ugen på tværs af huset. Ligeledes vil du få en vigtig opgave i at være med til at starte vores børnehavegrupper op, når vi skal flytte i vores nybyggede hus medio 2026.
Det er vigtigt at du kan og har lyst til at arbejde med børn fra 0-6 år, da vi ofte hjælper hinanden og arbejder på tværs i huset.
Børnehuset Tusindfryd er en del af Gl. Åby Dagtilbud, som består af fire integrerede institutioner, tre vuggestuer, to børnehaver og en dagplejeafdeling. Børnehuset Tusindfryd er normeret til 20 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn og ligger pt. i Brabrand, men vi glæder os til når vi i 2026 flytter til et nybygget 6-gruppers børnehus i Åbyhøj.
Vi kan tilbyde:
Et job hvor du får en vigtig rolle i at deltage i at skabe fundamentet i vores nybyggede 6-gruppers hus på Lokesvej i Åbyhøj, som står færdigt medio 2026. Vi får natur og udeliv som faglig profil og vi ønsker at ansætte en pædagog, som brænder for dette i det pædagogiske arbejde.
En personalegruppe, der er kendetegnet ved en høj faglighed og stor samarbejdsglæde. Vi lægger vægt på nærvær, tryghed og prioriterer fælles oplevelser fx når vi leger på legepladsen eller fejrer husets traditioner i store og små fællesskaber. Vi står klar til at modtage dig og blive udfordret af dine perspektiver samtidig med, at vi vil være optagede af at give faglig feedback både i hverdagen og til vores forskellige møder, hvor vi prioriterer fokus på udviklingen af pædagogikken.
Fundamentet i vores pædagogik er tilknytningsteorien, samspil og regulering af barnets følelser og omdrejningspunktet i vores arbejde er leg. Vi arbejder med at skabe trygge relationer mellem barn og voksen. Alle skal, ligesom Emil fra Lønneberg have en ”Alfred”. Hertil kommer at vi arbejder med at understøtte børnenes fordybelse i leg og det er vigtigt at du kan se kvaliteten i at have dette udgangspunkt i dit arbejde. Vi har et ressourcesyn, når vi taler med og om børnene. Vi har fokus på, at samværet og kvaliteten i de relationer børn og voksne indgår i, har afgørende betydning for deres trivsel og udvikling.
Pædagogisk er vi optaget af at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor børnenes initiativer har stor betydning for vores tilgang. Vi arbejder systematisk med den styrkede læreplan, hvor vi pt. er optagede af at arbejde med natur, udeliv og science, som bliver vores profil i vores nye hus på Lokesvej. Vi prioriterer kollegialt samarbejde, faglig udvikling og sparring højt. Vi arbejder systematisk med video som data i vores faglige refleksion og du vil få en pædagogisk leder som giver faglig sparring både ude i praksis samt på faste stuemøder.
Vi er pt. i gang med at organisere os på fuldintegrerede stuer og vil i den forbindelse etablere en storebørnsgruppe, som flere gange om ugen laver planlagte aktiviteter sammen. Her skal du brænde for at stå for denne gruppe.
Vi ønsker en pædagog som:
- Har erfaring med at arbejde med børn på 0-6 år og brænder for opgaven i arbejdet med hele målgruppen, da vi har fuldintegrerede stuer.
- Har børnehaveerfaring og kan anvende den til at lede vores storebørnsgruppe, samt bringe i spil når vi flytter i vores nye hus.
- Kan inddrage natur og udeliv som et værdifuldt læringsrum.
- Ser det enkelte barn som unikt og som en del af fællesskabet.
- Kan arbejde ud fra vores børnesyn, hvor fokus er på tilknytningsteorien og regulering af børnenes følelser.
- Kan arbejde ud fra legen som omdrejningspunkt.
- Ser styrken i at vi samarbejder på tværs i hele huset.
- Kan udvikle sin pædagogiske praksis ud fra teori og faglig viden.
- Er initiativrig, handlekraftig og kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb.
- Kan arbejde selvstændigt og lede en børnegruppe.
- Kan organisere og arbejde struktureret indenfor de givne rammer.
- Kan se kritisk og konstruktivt på egen og andres praksis og trives i et arbejdsmiljø med fokus på feedback.
- Kan dokumentere og arbejde refleksivt med dataindsamling herunder anvende video som metode.
- Har gode kommunikative kompetencer og kan bruge dem i den daglige dialog og i samarbejdet med forældre, kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Både i tale og på skrift.
- Har overblik og kan bevare roen i en travl hverdag.
- Er mødestabil, fleksibel og omstillingsparat.
- Vil være en del af en personalegruppe, hvor samarbejdet bygger på gensidig respekt, åbenhed og daglig dialog.
- Kan bruge fantasi, leg og glæde i dit pædagogiske arbejde.
- Kan arbejde i tidsrummet 6:30-17 og aftenmøder.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid i en fast stilling.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Vi håber, at du har lyst til at komme og hilse på os og få en rundvisning inden du søger stillingen. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt pædagogisk leder Janne Klode Damgaard på tlf. 41859681. Du kan også henvende dig på mail jakd@aarhus.dk eller se vores hjemmeside for mere information: glaabydagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/boernehuset-tusindfryd
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 29-08-2025
Forventet ansættelse: 1. september 2025 eller snarest muligt
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
28029
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere