VIL DU VÆRE VORES NYE KOLLEGA? PLEJEHJEMMET SØNDERSKOVHUS SØGER SOSU-ASSISTENT ELLER SOSU-HJÆLPER TIL FORTRINSVIS NATTEVAGT
Vil du have rollen som den trygge base, når roen sænker sig? Brænder du for høj faglighed og tætte relationer? Så er du måske vores nye kollega.
Om jobbet:
Som nattevagt har du sammen med en nattevagtskollega ansvaret for vores beboeres tryghed, pleje og trivsel i de sene timer:
- Du sikrer korrekt sundhedsfaglig pleje og natlige tilsyn.
- Du skaber ro og nærvær for beboere, der har brug for din hjælp og dit nærvær om natten.
- Du håndterer sundhedsfaglige opgaver og uforudsete hændelser selvstændigt og i makkerpar.
- Du sikrer præcis og faglig dokumentation samt overlevering til dagsholdet.
- Du efterlever kommunens- og plejehjemmets retningslinjer.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i nattevagt.
Din profil:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper.
- Trives med natarbejde og møder beboerne med et smil – Også klokken tre om natten.
- Trives i at arbejde selvstændigt og i makkerpar.
- Kan træffe gode faglige beslutninger.
- Udviser tålmodighed, og har en positiv indstilling overfor kompleks sygepleje.
- Du forstår at skabe ro og tillid i den personlige kontakt med beboerne.
- Kendskab til Cura er en fordel men ikke et krav.
Derfor skal du vælge os:
- En rar og professionel arbejdsplads.
- Grundig introduktion og oplæring til husets rutiner.
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde på tværs af vagthold.
- En arbejdsplads med klare faglige rammer og dygtige kolleger.
- Kompleks sygepleje med mulighed for faglig og personlig udfordring og udvikling.
- Et kollegateam, hvor man tager hånd om hinanden, og hvor humor er en vigtig del af hverdagen.
- Motiverede kollegaer, som bidrager til fællesskabet.
Brænder du for at gøre en forskel og for at skabe et trygt hjem og natten – Så skal du søge dette job!
Om os:
Sønderskovhus er et skønt plejehjem placeret centralt i Lystrup. Vi har 38 hyggelige lejligheder, hvoraf 14 af boligerne rummer plads til ægtepar. Hos os er fagligheden i højsædet. Du bliver en del af en stabil personalegruppe, hvor alt fast personale er uddannet som enten social- og sundhedshjælper eller assistent.
Vi arbejder personcentreret med udgangspunkt i den enkelte beboers behov, og er meget bevidste om at træde respektfuldt ind i beboernes liv og hjem. Hvis du drømmer om at gøre en reel forskel og være med til at forme det gode hverdagsliv på Sønderskovhus, så er det her, du skal være.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt snarest muligt eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Viceforstander Camilla Martha Hansen på mobil 5157 5918 og Forstander Tina Fangel på mobil 4187 3984.
Kontakt os gerne for en eventuel fremvisning af vores dejlige plejehjem..
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 18. juni 2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
31235
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere