Virksomhedskonsulent til Center for Fleksjob og Særlige virksomhedsindsatser, Jobcenter Aarhus
Center for Fleksjob og Særlige virksomhedsindsatser søger snarest 1 virksomhedskonsulent til Team Futurum 37 timer/ugentligt. Der er tale om en fast stilling.
Centeret er en del af Driftsområdet Job & Virksomhedsservice - Jobcenter Aarhus, under Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse (MSB). Centeret består af i alt 120 medarbejdere, der varetager den beskæftigelses- og virksomhedsrettede indsats for alle, fleksjobvisiterede i Aarhus Kommune – både de ledige og de ansatte i fleksjob. Centeret har ligeledes en stor kontaktflade til erhvervslivet i Aarhus Kommune omkring rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
Om jobbet
Den ledige stilling er i Team Futurum, som er en målrettet og håndholdt beskæftigelsesrettet indsats for ledige borgere med psykisk sårbarhed, som har en videregående uddannelse eller har afbrudt en videregående uddannelse. Formålet med tilbuddet er, at borgeren kommer i job eller vender tilbage til uddannelse igen.
Din opgave bliver at yde en støttende jobrettet indsats til den ledige, hvor fokus er et godt match mellem virksomhedernes behov for arbejdskraft og borgernes kompetencer. Borgerne er ofte kendetegnet ved at have en længerevarende ledighed bag sig og have flere problemstillinger ud over det at være ledig. Borgerne kan have psykiske skånehensyn, som en fremtidig jobfunktion skal kunne rumme.
Arbejdsopgaver
- Opsøgende virksomhedskontakt pr. telefon og evt. mail med henblik på at skabe jobåbninger.
- Motivere borgerne mod realistiske jobønsker
- Virksomhedsbesøg med henblik på opfølgning og støtte til borger og arbejdsgiver
- Administrative arbejdsopgaver og journalisering af borger- og virksomhedssamarbejdet
- Samarbejde med jobkonsulenter og andre samarbejdspartnere i øvrige driftsområder
Din profil
Faglig profil
Vi lægger særlig vægt på, at du:
- Har erfaring som virksomhedskonsulent og gerne har et udbygget og aktivt virksomhedsnetværk, som kan bringes i spil i denne stilling
- Har en grundlæggende viden om og forståelse for borgerens kompetencer og udfordringer og kan formidle dem til virksomhederne
- Er i stand til at samarbejde og koordinere med andre fagprofessionelle omkring den enkelte borger
- Har erfaring med at udarbejde arbejdsevnebeskrivelser
- Har flair for og lyst til administrativt arbejde, da der stilles høje krav til skriftlig dokumentation
- Er kreativ og handlingsorienteret i forhold til at sætte sig ind i borgers uddannelse og hvordan den kan anvendes på arbejdsmarkedet.
Personlig profil
Din dagligdag vil være præget af et højt aktivitets- og serviceniveau og en til tider uforudsigelig hverdag. Det kræver, at du er omstillingsparat og har en fleksibel indstilling til jobbet.
Vi lægger desuden særlig vægt på, at du:
- Har en god social forståelse, empati og menneske kendskab
- Har personlig gennemslagskraft og er psykisk robust
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig er en god teamplayer
- Har gode samarbejds- og formidlingsevner
- Er administrativt stærk, arbejder systematisk og resultatorienteret
- Har humor og godt humør
Derfor skal du vælge os
Vi er en spændende arbejdsplads i en af landets største kommuner, som har mod til at udfordre og tænke nyt. Vi kan tilbyde et alsidigt og udfordrende job i en organisation under stadig forandring.
Du bliver en del af et stærkt kollegaskab, med fleksible arbejdsvilkår, mange udfordringer og spændende arbejdsopgaver Vi har en travl hverdag, hvor der samtidigt er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi er ambitiøse, fleksible og alle hjælper, når det brænder på.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende forhåndsaftale mellem DS og HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til virksomhedskonsulent Thomas Laust Hansen, tlf. 23 38 01 15, virksomhedskonsulent Pernille Rix, tlf. 41 87 45 48 og afdelingsleder Line Bjørnsen, tlf.nr. 30 59 77 58.
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 18. marts 2025.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt tirsdag den 25. marts 2025.
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Der stilles krav om indhentelse af reference.
Om Job og Virksomhedsservice:
Jobcenter Aarhus, Job og Virksomhedsservice er ét af seks driftsområder i Aarhus Kommunes Magistrat for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Vi består af tre centre, hvoraf to er placeret i Værkmestergade og ét på Silkeborgvej. Vi har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og er optaget af, at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for vores borgere via vores Virksomhedsstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde.
Du kan læse mere om Aarhus kommunes beskæftigelsespolitik og virksomhedsstrategi på vores hjemmeside:
https://www.aarhus.dk/demokrati/politikker-og-planer/erhverv-og-beskaeftigelse/
18-03-2025
26317
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere