Ydelsescenter Aarhus søger to kontorelever
Vil du være del af en arbejdsplads, der gør en forskel for borgere i Aarhus?
Ydelsescenter Aarhus søger 2 kontorelever med speciale i offentlig administration pr. 1. september.
I Ydelsescenter Aarhus prioriterer vi en alsidig og grundig uddannelse af vores kontorelever samt et stærkt fagligt og socialt sammenhold i vores elevgruppe. Vi vil, gennem din tid som kontorelev, give dig gode muligheder for at få selvstændige og spændende ansvarsområder, sparring og et godt elevnetværk fra hele Aarhus Kommune.
Om arbejdspladsen:
Ydelsescenter Aarhus er en del af Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Vores opgave er at vurdere berettigelse til økonomiske ydelser, administration, udbetaling og opfølgning på de økonomiske ydelser til borgere og virksomheder. Ydelsescenter Aarhus består af flere afdelinger herunder Kontanthjælpsydelser, Sygedagpenge, Pensions-økonomi og Fleks-økonomi. Du vil under din elevtid blive oplært i tre afdelinger, hvilket vil styrke dine muligheder for en efterfølgende ansættelse.
Vi lægger vægt på, at du først og fremmest finder det interessant at arbejde med administration. Du vil blandt andet møde en borgergruppe med andre udfordringer end arbejdsløshed, og derfor kræver det, at du besidder empati, rummelighed og evnen til at håndtere pres og udfordringer. Du skal trives med ansvar for nye og udfordrende arbejdsopgaver og selvfølgelig kunne begå dig, mundtligt og skriftligt, på et let forståeligt og flydende sprog.
Ansøgningen:
Har du fundet stillingsopslaget interessant, vil vi glæde os til at høre fra dig. I din ansøgning bedes du vedlægge en real-kompetencevurdering (hvis du er 25 eller ældre), relevante uddannelsesbeviser, dit CV – og vi vil gerne have, at du besvarer følgende spørgsmål:
- Hvilke forventninger har du til os?
- Hvad er det mest spændende du har lært/ om dig selv inden for det seneste år?
- Hvorfor skal vi vælge netop dig som vores kommende elev?
Uddannelseskrav:
- har afsluttet enten HHX eller EUX
- alternativt har afsluttet en HTX/STX/HF suppleret med et 5 ugers EUD-forløb (se evt. mere her: Sådan tilmelder du dig en EUS | EUD-S | AABC)
I din elevtid skal du have 15 ugers skoleophold inklusiv en afsluttende fagprøve på Aarhus Business College i Odder, samt mulighed for en uges studieophold i Bruxelles.
Arbejdstiden er mandag-onsdag 8-15, torsdag 8-17.15 og fredag 8-14.45. Ønsker du efterfølgende at fortsætte din karriere i Aarhus Kommune, er der gode muligheder for ansættelse og videreuddannelse.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Line Nordtorp på telefon +4589405502.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 08-04-2026
Vi forventer, at afholde samtaler onsdag den 15. april.
08-04-2026
30366
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere