Min allerstørste motivation i mit arbejde er de her helt særlige stjernestunder, som opstår, når man arbejder med mennesker med en demenssygdom. Det er stunder, som du ikke kan forudse. De opstår ud af det blå og sker, fordi man kommer helt tæt på et andet menneske og får en stor betydning i deres liv.
Jeg valgte at videreuddanne mig til assistent, da jeg trives godt med ansvar. Jeg bruger min uddannelse hver dag og jeg nyder, at jeg som assistent har en større faglig viden om, hvorfor vi gør, som vi gør. Hr Jensen skal ikke bare have elastikbind på, før han står op, han skal have det på, fordi han har problemer med sin blodcirkulation. Og Fru Nielsen er ikke bare lidt ekstra træt i de her dage. Vi er nødt til at spørge hvorfor? Med min uddannelse er jeg klædt på til at observere og handle på det, jeg ser. Jeg har viden om grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver og har et tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. sygeplejersker, læger og terapeuter, som tilsammen sikrer en høj borgersikkerhed.
Jeg elsker arbejdet med mine borgere og mærker hver dag, hvor værdsat jeg er. Det motiverer mig meget, at jeg i mit arbejde både bringer min faglighed og mine personlige egenskaber i spil og på den måde sikrer, at mine borgere får en god dag hverdag med plads til lige præcis deres ønsker og personlighed.
Jeg har kun mødt opbakning til at efteruddanne mig. Da jeg for nogle år siden tog fat i min leder for at høre om mulighederne for efteruddannelse, foreslog hun mig APN-uddannelsen. Selvom det betød, at jeg stoppede på det plejehjem, hvor jeg var ansat som sygeplejerske, sagde min leder: Når man ser nogen, som vil noget, så skal man sende dem videre.
Som APN-sygeplejerske er du ikke en del af en daglig rutine. Kombineret med sparring fra de fagpersoner, der kender borgeren højner det muligheden for at se hele vejen rundt om borgerne med nye øjne. Jeg mødte for eksempel en borger, som var psykotisk, havde mange indlæggelser, hallucinationer og dårlig søvn. Jeg gennemgik borgerens medicin, dagsrytme mv. over en periode og ændrede tidspunktet, hvor borgeren fik medicin. Efter få dage sov borgeren bedre, havde færre hallucinationer og var mere tilpas.
Mange tror jeg er ansat som social- og sundhedsassistent, hvor jeg så har en funktion som praktikvejleder, men jeg er reelt ansat som praktikvejleder, det er min stillingsbetegnelse.
Siden reformen på social- og sundhedsuddannelsesområdet i 2017 er der sket meget med faget. Tidligere var det mest fokuseret omkring mesterlære, mens det i dag har fået et langt større teoretisk fokus, samt et højt fagligt niveau og uddannelsen er blevet mere professionel. Det kræver, at jeg følger med og opdaterer min viden løbende, for det jeg lærte i min uddannelse til social- og sundhedsassistent er måske noget andet i dag. Det har jeg heldigvis god mulighed for med efteruddannelse og kurser.
Jeg har været praktikvejleder i 18 år og elsker mit arbejde. Min udvikling både fagligt og personligt er konstant i spil, og det er fantastisk at opleve, hvordan jeg kan være med til at få eleverne til at vokse og gro. Det holder mig fagligt skarp, at jeg i mit job skal kunne rådgive og sparre med elever helt uden erfaring og samtidig, har jeg elever med en stor portion erfaring i faget. De er på alle niveauer. Det skal jeg kunne navigere i.
Jeg bruger mine styrker, faglighed og kreative sider hver dag i mit arbejde, og det holder mig i gang og udvikler mig. At være med til at bane vejen for noget nyt, skabe gode læringsmiljøer og udvikle giver mig så meget energi. En energi, som jeg også tager med mig hjem fra arbejde.
Det at være sosu-assistent handler for mig om at hjælpe mennesker, som ikke kan klare hverdagens gøremål selv. Jeg opbygger relationer og gør en forskel. Der, hvor jeg føler mig hjemme, er med beboerne på et plejehjem. Jeg har mine kollegaer omkring mig med mulighed for sparring. Sådan har jeg et meget tæt forløb med borgerne og opbygger en relation på en anden måde end fx på et sygehus.
Det har været en del af mine overvejelser, at jeg, ved at supplere uddannelsen som pædagogisk assistent med en social- og sundhedsassistentuddannelse, har flere jobmuligheder og er mere sikret i fremtiden jobmæssigt. Jeg kan ikke se mig selv arbejde med andet i min fremtid.
Det er her, mit hjerte er.
Min baggrund som pædagogisk assistent har jeg med mig i min hverdag. Jeg tænker meget over aktiviteter, men også på hvordan man fra livets start skal lære en masse ting og finde sin identitet. Når man så bliver ældre, så består arbejdet i at vedligeholde identitet fx igennem sansning og stimulering.
Jeg havde svært ved at få job som pædagogisk assistent, da uddannelsen ikke var så attraktiv ude i den virkelige verden. Jeg fik i stedet job som praktisk hjælp på et plejehjem, hvor jeg hjalp i køkkenet og underholdt de ældre i fællesstuen. Med tiden blev jeg en større del af plejen, og det blev jeg rigtig glad for. Arbejdet var langt mere end bare at skifte ble. Jeg gjorde en forskel for mennesker, og den tilfredshed, det gav, var et vendepunktet for mig. Så derfor valgte jeg også at uddanne mig til social- og sundhedshjælper.
Det, jeg elsker ved at være sygeplejerske er, at det er lange borgerforløb. for det betyder rigtig meget for mig, at jeg er en del af borgernes hverdag. Jeg prøver at gøre det bedste for dem og sørge for, at jeg lærer mine borgere at kende, og at de lærer mig at kende for relationen kan give et bedre samarbejde.
Mine arbejdsopgaver er meget forskelligartede og afvekslende. Jeg har mange sårbehandlinger, kompressionsbehandlinger og medicindispenseringer. Og så arbejder jeg også med opgaver som iv- behandlinger, intra muskulære og subcutane injektioner, c pap, borger oplæring, kollega oplæring og lindrende sygepleje. Samtidig bruger jeg også tid på at koordinere med læger og med mine kolleger.
Det vigtigste for mig er, at man har et fælles mål med borgeren og med mine kolleger. Vi arbejder meget tværfagligt, og der er altid en hjælpende hånd et sted. Det her er et job, hvor du skal stole på din faglighed, og så skal du vide, hvornår du skal spørge.
Det, der hver dag motiverer mig er, at borgerne med min og andres hjælp kan få en bedre hverdag.
Malene startede med at arbejde ufaglært i hjemmeplejen og på plejehjem. Hun fik siden en opkvalificering gennem hjælperuddannelse og i dag er hun oplevelsesmedarbejder.
"Jeg får energi af at vide, at jeg gør en forskel for andre mennesker. Som oplevelsesmedarbejder i Sundhed og Omsorg bruger jeg min kreativitet og skaber gode og anderledes oplevelser for beboerne på plejehjemmene."
"Det er meningsfuldt på både et personligt og fagligt plan, og så arbejder jeg sammen med mange forskellige faggrupper, og vi inspirerer hinanden til at yde den bedste omsorg. Det giver stor arbejdsglæde at få tingene til at lykkes sammen."